Privacy Policy
1. Generelt
Indeværende standardhandelsbetingelser bør læses grundigt igennem, inden godkendelse af et eventuelt tilbud.
Standardhandelsbetingelserne indeholder de bestemmelser, som er gældende for alle aftaler, der er indgået mellem B-Media og kunden. Afviges forhold fra handelsbetingelserne skal dette ske på skrift inden.
Kunden skal acceptere handelsbetingelserne som led i indgåelse af en samarbejdsaftale. Kunden vil altid modtage et link til disse handelsbetingelser sammen med et tilbud.
Er der modstrid mellem indeværende betingelserne og aftalen, har vilkårene i aftalen forrang.
Betingelserne kan ændres ensidigt af B-Media med 30 dages varsel. De til enhver tid gældende betingelser findes på B-Media under ”Om os”.
2. Tilbud
Tilbud fremsendes til kunden med link til B-Media’s handelsbetingelser (denne side).
Tilbud indeholder udspecificering af ordren og hvad denne omfatter. Når tilbuddet returneres, i underskrevet stand eller digital accept på mail, anses aftalen for at være indgået med opstart på den anførte ikrafttrædelsesdato.
Tilbud gælder, med mindre andet er anført skriftligt, 1 måned fra afgivelsesdato.
3. Levering af ydelser
3.1 Online markedsføring
Levering af online marketing (Søgemaskineoptimering/SEO, Google Ads, Social Markedsføring og E-mail marketing) sker, med mindre andet er aftalt, fra B-Media’s kontor på Amager. Konsulentbistand hos kunden selv aftales separat og ligger ud over standardleveringen. Tid med transport faktureres pr. påbegyndt kvarter.
B-Media skal have minimumsadgang til de platforme og services, som markedsføringen beror på. Hertil kan de involverede enkeltpersoner som oftest inviteres med egne brugere, som senere kan lukkes for.
B-Media leverer altid ved udgang af en aftalt periode afrapportering af leveret arbejde samt resultater heraf. Dette vil danne grundlag for vurdering af opfyldelse af mål og opsætning af nye.
3.2 Hjemmesider
B-Media kan hjælpe med problemer og tilretning af hjemmesider.
Ved produktion af hjemmesider, at præsentation heraf sker løbende og med størst mulig hastighed. Hjemmesiden er ved overlevering til kunden kontrolleret for fejl og mangler.
Grunddesignet af hjemmesiden kan maksimalt tilrettes 2 gange og kan ikke ændres løbende under opbygningen af hjemmesiden. B-Media beslutter egenrådigt hvornår det er for sent at ændre grund designet. Ændringer, der anses for at ligge udenfor det aftalte, afklares med kunden inden, så eventuelle tvister undgås.
Med mindre andet skriftligt er aftalt, inkluderer hjemmesideproduktion aldrig udarbejdelse af indhold, men derimod kun hjemmesideskabelonen hvor kunden eller B-Media selv kan lægge indhold ind.
Ønskes der hjælp udarbejdelse af indhold, foregår dette altid på timebasis pr. påbegyndt kvarter.
3.2 Teknisk udvikling
Ved teknisk udvikling forstås adgang til kundens hjemmesider og/eller systemer, hvorpå tekniske tilføjelser eller rettelser laves. Hertil kræves en direkte adgang til webhotel el. anden hosting af det tekniske område, som tilgås gennem direkte givet login eller FTP-adgang.
Kunden forpligter sig til at give B-Media fulde læse- og redigeringsrettigheder for at kunne løfte opgaven.
Ved større og mere komplekse løsninger bygges denne på egne servere og først ved endelig godkendelse flyttet live til kundens eget tekniske setup.
4. Fejl og mangler
Såfremt det leverede (Markedsføring, hjemmeside eller udvikling) ikke fremstår således, som kunden kunne have en berettiget forventning om, er der tale om en mangel fra B-Media’s side.
Ved en sådan mangel kan kunden kræve manglen udbedret eller en ny levering. Hvis B-Media ikke er i stand til at udbedre eller levere igen, kan kunden kræve ophævelse af aftalen. Ved ophævelse af aftalen skal B-Media tilbagebetale købsprisen, og kunden mister rettigheden til at råde over det leverede.
Ved kundens rapportering af fejl eller mangler, vil B-Media hurtigst muligt søge at afhjælpe disse. Fejlretning sker uden beregning med mindre fejlen eller manglen skyldes forhold uden for B-Media’s kontrol og / eller ansvar, og kan tilskrives kunden. I så fald forbeholder B-Media sig ret til at fakturere sit tidsforbrug i henhold til de til hver en tid gældende takster.
5. Pris og betalingsbetingelser
Fakturerede beløb forfalder til betaling 8 dage fra fakturadato. (Netto 8 dage).
Ved for sen betaling fremsendes betalingspåmindelse efter 14 dage. Efter yderligere 7 dage uden betaling pålægges kunden at betale gebyr på 100 kr. Efter yderligere 7 dage uden betaling (samlet 4 uger) pålægges kunden at betale yderligere 1 % af det skyldige beløb pr. påbegyndt måned samt renter og kompensationsgebyr i tråd med gældende lovgivning.
B-Media er berettiget til uden varsel at holde sin ydelse tilbage og/eller ophæve aftalen i tilfælde af misligholdelse af betaling.
Manglende betaling vil efter 3 mdr. sendes til inkasso.
Alle priser fremgår af den til enhver tid gældende prisliste eller af et konkret tilbud udarbejdet individuelt mellem kunden og B-Media. Alle priser angives i danske kroner og er eksklusiv moms, med mindre andet er anført. Der tages forbehold for ændringer i moms, skatter, afgifter, samt trykfejl eller ændringer i brochurer, skriftlige tilbud og øvrigt salgsmateriale.
Ved enkeltstående opgaver/aftaler over 10.000 kr. excl. moms. betales et a-kontobeløb svarende til ca. 40% af det samlede beløb inden opstarten af opgaven, og et a-kontobeløb svarende til ca. 60% af det samlede beløb ved afrunding af opgaven.
B-Media forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købssummen, samt eventuelle renter og omkostninger, er betalt fuldt ud.
6. Varighed og ophør
Varigheden af samarbejdet/opgaven fremgår af aftalen/tilbuddet mellem B-Media og kunden.
Er varigheden ikke fastsat i aftalen, kan parterne hver især opsige samarbejdet med 30 dages varsel til udløbet af en måned. Opsigelse skal ske skriftligt.
7. Ansvar og hæftelsesbegrænsning
7.0 Generelt
Med de modifikationer der fremgår nedenfor er B-Media erstatningsansvarlig overfor Kunden efter dansk rets almindelige regler.
B-Media er ikke ansvarlig for eventuelle tab forårsaget ved kun simpel uagtsomhed, ligesom B-Media’s erstatningsansvar beløbsmæssigt aldrig kan overstige DKK 50.000.
B-Media er ikke ansvarlig overfor kunden for tab, mangler eller forsinkelse, der skyldes tredjemands forhold. Det være sig f.eks., men ikke begrænset til, nedbrud eller fejl hos underleverandører, søgemaskiner, medier eller digital infrastruktur.
B-Media er ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill.
B-Media bestræber sig på at overholde enhver retlig regulering og vil aldrig bevidst råde kunden til markedsføringstiltag der er i strid med nogen form for love, regler eller 3. mands rettigheder.
Kunden er nærmest til at kende f.eks. de varemærker og de særlige regler der gælder i netop kundens branche. Kunden er derfor i enhver henseende ansvarlig for lovligheden af de markedsføringstiltag B-Media udfører for kunden, og for lovligheden af udførelsen de forslag og den vejledning kunden modtager fra B-Media.
Såfremt en af parterne væsentligt misligholder sine forpligtelser i henhold til denne aftale eller i tilfælde af konkurs, likvidation eller betalingsstandsning, er B-Media berettiget til med øjeblikkelig virkning at hæve aftalen. Følgende forhold anses blandt andet for væsentlig misligholdelse:
Kundens manglende betaling af forfaldne pengeydelser.
Kundens lovstridige handlinger eller undladelser ved brug af de i aftalen indeholdte produkter og tjenester.
Kundens tilsidesættelse af øvrige forpligtelser, som påhviler kunden i henhold til nærværende handelsbetingelser.
7.1 Force Majeure
B-Media er ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som skyldes force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består.
Som force majeure anses forhold, der er uden for B-Media’s kontrol, og som B-Media ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Force majeure kan eksempelvis være, men er ikke begrænset til, hacker- eller virusangreb, nedbrud på elektricitets- eller telekommunikationsnetværk, usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.
8. Markedsføring
Ved produktion af indhold til annoncering, hjemmeside og content fralægger B-Media sig ethvert ansvar for eventuel overtrædelse af ophavsret for materiale modtaget fra kunden, herunder tekst, billeder, logo med videre.
Tekst, grafik og billeder fremstillet af B-Media er underlagt lov om ophavsret og kan som udgangspunkt alene benyttes til brug på Internettet. Eventuel brug af materialet til andre medier skal skriftlig aftales med B-Media.
B-Media forbeholder sig retten til at benytte det producerede som reference i forbindelse med markedsføring. På websites vil dette være i form af et link til B-Media’s hjemmeside nederst, ”B-Media”.
9. Ekstern bistand
B-Media’s levering af de i tilbuddet indeholdte ydelser kan indbefatte brug af underleverandører. B-Media træffer selv afgørelse herom, herunder hvilke underleverandører der kan komme på tale. B-Media afregner selv med eventuelle underleverandører.
10. Tavshedspligt
Parterne forpligter sig til at behandle de ikke-offentligt tilgængelige oplysninger Parterne giver hinanden adgang til fortroligt, til at beskytte dem mod uautoriseret adgang og til ikke at videregive dem til uvedkommende.
B-Media’s personale og underleverandører skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende kundens forhold, som de eventuelt får kendskab til i forbindelse med de i tilbuddet nævnte opgaver.
For kundens personale, konsulenter og andre, der bistår kunden, pålægges tilsvarende forpligtelse med hensyn til forhold om B-Media og dennes andre kunder.
11. Lovvalg og værneting
Enhver tvist mellem parterne som udspringer af disse betingelser er i alle henseender underlagt dansk ret, og skal afgøres ved Retten i København som værneting i 1. instans.
Betingelser opdateret 7. februar 2023